Claus V. Nielsen

Undskyld

Hvad enten du siger det for meget, eller for lidt, eller lige tilpas, har du helt sikkert tænkt over det – undskyld.

Tekst: Ida Fabricius Bruun

Du ved det godt. Du har dårligt nok færdiggjort sætningen, før du ved det. Den svidende fornemmelse i maven og tårerne eller lynene i øjnene hos den, du sidder overfor fortæller dig kun alt for tydeligt, at du har jokket i det. Du ønsker desperat, at du kunne skrue tiden to minutter baglæns og stoppe vat eller sokker din forpulede alt for store kæft. Men det er for sent og der er ikke andet at gøre, end at finde det frem. Ordet. Det er egentlig ikke så langt – otte bogstaver – to vokaler og seks konsonanter: Undskyld. Lige til at tage op og smage på – og give videre. Men det er ikke altid så ligetil – for hvornår skal du sige det og hvordan får du sagt det, så du er sikker på, at den bliver købt?

Månedsmagasinet Woman og psykoterapeut, Claus Verner Nielsen guider dig til de bedste undskyldninger og hvordan du tager imod dem.

Hvad er en undskyldning
En undskyldning er jo først og fremmest en anerkendelse af, at du er trådt ved siden af. Du har på en eller anden måde brudt de regler og normer, vi har for, hvordan vi skal opføre os i samfundet. Samtidig er det en bagudrettet ting, og en måde at forsøge at tage smerten fra det gjorte – og næsten gøre det ugjort.
Når du undskylder for at have ødelagt familieidyllen eller for at have råbt for højt om dine kolleger til firmajulefrokosten, er det ikke altid kun fordi, du er ked af at have såret nogle andre, mener Claus Verner Nielsen.
”Det er i virkeligheden nogle meget almenmenneskelige følelser, vi får, når vi er trådt ved siden af. For når vi har jokket i spinaten vi bliver bange for at blive ekskluderet og smidt ud af stammen – og for at undgå at blive udstødt siger vi undskyld, så vi ikke bliver helt alene i verden,” siger Claus Verner Nielsen.
En undskyldning er at bede om et andet menneskes fortsatte accept af dig, selvom du har gjort noget forkert og om tilgivelse for noget du ikke kan gøre om det, du har gjort forkert – og ofte handler det også om, at du leder efter tilgivelse for noget, som du ikke kan gøre om. Samtidig er en undskyldning en bøn om, at det menneske, du har såret, stadig vil holde af dig og være sammen med dig, selvom du har gjort ham eller hende ondt.
”Det kan være svært – for det er en måde at bede om accept af dig og den du er med de fejl, du har og begår og den svaghed, det for mange er at være afhængig af andre menneskers meninger om os,” siger Claus Verner Nielsen.
Du har helt sikkert et billede af, hvilken slags menneske du gerne vil være. Og de fleste af os stræber i en eller anden grad efter perfektionisme. Forud for et undskyld ligger jo en erkendelse af, at du ikke er så god, sød, klog eller sej, som du troede, at du var. Eller gerne ville have andre til at tro at du var. Eller som du gerne ville være.

Hvornår skal du sige undskyld?
Vi er alle opdraget forskelligt – og derfor har vi også forskellige standarder for, hvad der er rigtigt og forkert, og vores idéer om, hvornår vi træder ved siden af kan også variere en del. Hvis din bedste veninde er vokset op med Emma Gad og familiemiddage, der ligner hofballer og du er vokset op med, at en pik er en pik – også til familiemiddagene – har I højst sandsynligt meget forskellige meninger om, hvornår du er trådt ved siden af og skal sige undskyld.
Men selvom der er stor forskel på, hvornår vi hver især synes, at der er grund til at undskylde, så er der alligevel nogle retningslinjer, der er meget smarte at følge.
”Generelt er det altid bedre at sige undskyld en gang for meget, end en gang for lidt,” siger Claus Verner Nielsen.
En undskyldning skal ikke bare være der – den skal være oprigtig, og du skal kun sige undskyld, når du rigtigt mener det.
”Du skal være parat til at invitere det menneske, du undskylder ind til en snak, hvor du erkender dine fejl. Du skal være parat til at mærke smerten – både din egen og den, du siger undskyld til.”
Så du skal sige undskyld, når du føler dig parat til at se dig selv og dine fejl i øjnene, og når du tør indrømme, at du ikke er perfekt.

Case 1: Det var ikke din mening at gøre hende ked af det
Du har hygget med veninderne hele aftenen, rødvinen er hældt ned og da du går hjem, synes du, at det er gået supergodt. I har virkelig fået snakket om alting og ingenting – også om jer selv og hinanden. Morgenen efter har rødvinsdampene forladt dig og du husker pludselig helt tydeligt, hvad det var, du fik sagt til din veninde. Og hvordan hun så ud, da du sagde det. Og at hun vist egentlig gik tidligt hjem og ikke var særlig hjertelig overfor dig, da hun gik. Fuck. Du har gjort hende ked af det – og selvom det i virkeligheden var det sidste, du ville, så mente du altså det, du sagde.
Det er en omsorgsfuld handling at sige undskyld, når du har gjort én ked af det, og det er selvfølgelig vigtigt at være omsorgsfuld overfor de mennesker, du holder af. Men hvis du ikke selv føler, at undskyldningen er berettiget eller du føler, at din veninde har været alt for nærtagende, skal du huske at få det sagt også. Du kan godt give undskyldningen for at vise, at du respekterer hendes følelser – men hvis du ikke mener det og i virkeligheden synes, at hun har misforstået dig eller har taget noget for nær, så er du uærlig, og det er der ingen af jer, der får noget ud af.
”Hvis din veninde er blevet ked af noget, du har sagt, uden at du selv mener at der var grund til det, så er undskyldningen en måde at beskytte hende mod smerte. Og det duer ikke – for du kan ikke tage ansvaret for, at hun er blevet ked af det,” siger Claus Verner Nielsen.
Han mener, at det dybest set altid er vores eget ansvar, når vi selv bliver ked af det.
Der er stor forskel på, hvad der gør os kede af det. Det kan være, at du bliver enormt ked af, at din veninde fortæller dig, at din nye bluse ikke klæder dig, hvorimod en anden vil tage imod det som et godt råd eller simpelthen være ligeglad. Vi er nærtagende i forskellig grad – og der er gode dage og dårlige dage. Nogle dage skal der ikke ret meget mere end et forkert blik fra chefen til for at gøre os kede af det og andre dage kan vi tåle både hårdhændet kritik og skældsord.
”Så selvfølgelig virker vi sammen, vi påvirkes og påvirker, og gør ting, der kan gøre hinanden glade og kede af det, men dybest set, så gør vi os selv glade eller kede af det,” siger Claus Verner Nielsen. Det handler om vores tanker og om, hvor vi står i vores liv. Så næste gang, du bliver ked af det, så overvej, om det virkelig var det, din kæreste sagde, der gjorde det eller om du kun blev ked af det han sagde, fordi du har haft en dårlig dag på arbejdet eller fordi det er regnvejr eller din mor er syg.


Case 2: Du har svigtet
Din bedste veninde har haft en lidt svær tid. Hendes kæreste er gået fra hende og hun synes egentlig, at det hele er lidt træls. Du vil gerne hjælpe, men lige pludselig en dag opdager du, at det er to uger siden, du sidst har snakket med hende – og i den tid har hun faktisk lagt tre beskeder på din telefonsvarer og sendt dig nogle sms’er om ikke I skal mødes. Du har bare glemt at svare. Din mave snører sig sammen på din samvittigheds vegne og du ved, at du er nødt til at få sagt det.
”I sådan en situation er en undskyldning helt på sin plads. Du har måske overskredet dine egne grænser for hvad et venskab indebærer i sådan en situation. Og så kan man sige du har svigtet jeres venskab. Og du har gjort noget, du ikke selv er tilfreds med,” siger Claus Verner Nielsen.
Når du siger undskyld til din veninde, fortæller du hende, at hun og jeres venskab betyder meget for hende, og at du godt kunne tænke dig, at du gerne vil have, at din rolle i venskabet skal være anderledes, end den har været.
”Når du giver en undskyldning, tager du ansvar for din handling og samtidig tager du også ansvar for at lære noget af det, du har gjort,” siger Claus Verner Nielsen.
”En undskyldning handler om, at du erkender, at du har såret eller skadet et andet menneske. Og når du siger undskyld, viser du, at du erkender, at det er din skyld og at du respekterer et andet menneskes følelser.”

Case 3: Du har været utro
En aften i byen med veninderne endte med at du blev lidt for festlig med en – okay, indrømmet – rigtig lækker og meget villig fyr.
Du halter hjem med halen mellem benene og da du vågner ved siden af din kæreste næste morgen, kan du ikke helt finde ud af, om det er de moralske eller de fysiske tømmermænd, der gør mest ondt. Du fortæller din kæreste, hvad der skete – og da du ser ind i hans tomme øjne, ved du godt, at det er tid til at udtale ordet undskyld. Men før du gør det, er du nødt til at tænke over hvorfor, du siger undskyld.
”Selvfølgelig skal du sige undskyld. Men spørgsmålet er, om undskyldningen er et signal om, at du fortryder det, du har gjort eller om du mest af alt siger undskyld, fordi du er bange for, at han vil forlade dig, hvis du ikke gør det,” siger Claus Verner Nielsen.
Hvis du beder om undskyldning, fordi du oprigtigt fortryder, står du ved dig selv og tager ansvar for, at du gjorde noget dumt, som virkelig har såret din kæreste. Du siger ikke undskyld for at holde på ham – for i det øjeblik, du fortryder og tager ansvar erkender du også, at du har gjort noget, der måske er så utilgiveligt, at du mister ham. Og når du har erkendt, at det var din skyld og dit ansvar, vil du også være klar til at tage konsekvensen af din handling – selvom konsekvensen vil gøre usigeligt ondt. Når du er nået dertil med dig selv, må du også huske at acceptere, at det ikke er sikkert, han tilgiver dig, bare fordi du er oprigtig i din undskyldning og virkelig fortryder det, du har gjort.
Men hvis du derimod siger undskyld fordi du er bange for, at din kæreste forlader dig og du bliver alene, så er dit undskyld styret af frygten for at blive alene i stedet for af din oprigtige fortrydelse af det, du har gjort. Og så handler det i virkeligheden om noget helt andet, end at du fortryder din handling. Så siger du undskyld for din egen skyld, fordi du ikke tør stå ved din handling og tage konsekvenserne af den og ikke for hans skyld – og det er ingen af jer tjent med.

Case 4: Job-bommert
Du har virkelig dummet dig. Som i ’millioner af kroner ud af vinduet’- eller ’mistet monster kunde’-dummet dig. Dit job står på spil – og din eneste redning er, at din ellers sure chef har sin årlige gode dag eller at du får sagt undskyld, så han tror på dig.
”I sådan en situation skal du passe på med at ryge ud i alt for mange forklaringer og undskyldninger for det,” siger Claus Verner Nielsen.
Det er helt enkelt. Ret ryggen, se din chef i øjnene, erkend, at du har dummet dig og sig så undskyld.
”Du skal vise dem, at du er klar over, at du har dummet dig – og at du er klar over, at din bommert kan koste dig dyrt.”
Du får helt klart point i chefbogen, når du er ærlig og tager ansvar for dine fejl og vil lære af dem, og ændre på dem, så du ikke begår den samme fejl igen.

Case 5: Du siger altid undskyld for den samme handling
Er du hende, der altid kommer et kvarter for sent til alting – og altid siger undskyld for det, men aldrig laver det om? Så tag lige og kom ud af starthullerne og prøv at ændre din adfærd. Dit undskyld er jo fuldstændig ubetydeligt og ligegyldigt, hvis det bliver sagt gang på gang, uden at der nogensinde sker en ændring i det, du undskylder for.
”Hvis du bliver ved med at gøre den samme forkerte handling igen og igen, bliver dine undskyldninger jo helt værdiløse og der er til sidst ingen, der tror på dig. Og så er du jo nødt til at ændre på dine handlinger i stedet for at sige undskyld,” siger Claus Verner Nielsen.
Næste gang, du undskylder for at komme for sent eller for at glemme skraldespanden eller at du glemte at ringe tilbage – så tænk over, hvornår du sidst sagde undskyld for præcis det samme. Hvis du kan huske det, er der en stor sandsynlighed for, at du skal til at droppe undskyldningerne og begynde at tage dig sammen til at ændre på det.

Case 6: Nogle gange er et undskyld nemmere end en konflikt
Klokken er fem minutter i lukketid. Du er sulten, det regner, du har haft en dårlig dag – og nu står du her i supermarkedet og bliver skældt ud af en eller anden gammel kone, fordi du kom til at ramme hendes rollator med din indkøbsvogn. Hun har haft hele dagen til at handle ind, men vælger at gøre det i myldretiden og dét og meget andet skal du i hvert fald nok fortælle hende. Men er det nu værd at bruge mange minutter og masser af energi på at tage konflikten op i stedet for bare at bruge det lille ord. De små undskyldninger er nemlig meget nemme at give – ligesom de heller ikke behøver så megen omtanke og oprigtighed.
”Vi burde alle sammen sige undskyld noget mere. Især i de situationer, som ellers ofte eskalerer og bliver til unødige diskussioner eller konflikter er det nemmere at sige undskyld, og forhindre en konflikt, som ingen alligevel er interesserede i. For eksempel i trafikken,” siger Claus Verner Nielsen.
I de små situationer lader vi ofte være med at sige undskyld og går i stedet ind i et skænderi – som både spilder tid, energi og kræfter for alle parter. Så næste gang, du bliver skældt ud over at cykle på cykelstien eller kommer til at køre ind i nogen med indkøbsvognen, så prøv at sige undskyld i stedet for at diskutere, hvorvidt dem, der skælder dig ud har ret eller ej. Det går meget hurtigere – og du bliver bestemt ikke noget dårligere menneske af det.

Hvordan skal du sige undskyld?
Du skal først og fremmest være oprigtig og alvorlig, når du giver en undskyldning. Kig personen, du undskylder til i øjnene og vær klar til at tage imod hans eller hendes følelser over det, du har gjort. Sig, at du ved, du har dummet dig – og at du er ked af det. Hvis du har en forklaring på, hvorfor du gjorde eller sagde, som du gjorde, kan du også komme med den. Men husk, at der er forskel på at forklare og forsvare. Forklaringen er okay, men hvis du begynder at gå i forsvar og sætte paraderne op, er du jo ikke klar til at erkende, at du har begået fejl. Og så kan hverken du selv eller den, du undskylder overfor bruge det til noget.
Du skal også være villig til at ændre på din adfærd. Hvis du har været nødt til at sige undskyld for at komme for sent, eller for at glemme skraldespanden tre gange om ugen det sidste år, skulle du måske droppe undskyldningerne, og i stedet ændre på din adfærd.

Sådan tager du imod en undskyldning
”Det er ligeså væsentligt at være i stand til tage imod en undskyldning, som det er at kunne give en ordentlig undskyldning,” siger Claus Verner Nielsen.
Ligesom når du giver en undskyldning, er det vigtigt, at du er åben og viser, at du respekterer det menneske, der undskylder overfor dig.
Hvis du føler dig for såret, vred eller for krænket af det, den der siger undskyld har gjort til at du kan tilgive, kan det være rigtig svært at tage imod undskyldningen. Men selvom du måske ikke kan tilgive eller undskyldningen bare ikke kan opveje det, der er sket, så tag imod undskyldningen alligevel. Vis, at du forstår, at det menneske, der sidder overfor dig angrer sine handlinger – og vær glad for, at han eller hun kan se, at vedkommende har gjort dig ondt. Men fortæl også, hvorfor du ikke kan tilgive, selvom du tager imod undskyldningen. Det er nemlig stadig vigtigt, at du tager imod undskyldningen, fordi du ved at sige tak og tage imod den viser, at du respekterer det menneske, de sidder overfor dig.

Hvis du har svært ved at sige undskyld:
Synes du også, at din hals snører sig sammen, hver gang du skal sige det lille ord på to stavelser. Eller synes du bare, at alle mennesker er alt for nærtagende, og at deres nærtagethed altid går ud over dig – bare fordi du er ærlig? Der kan være mange grunde til, at du har svært ved at sige undskyld. Men i bund og grund handler det om stolthed. Hvis du er et meget ærekært og stolt menneske, kan det være meget svært for dig at indrømme dine fejl og derefter vise, at du er så svag, at du faktisk begår fejl.
Du kan også have svært ved at sige undskyld, fordi du ikke bryder dig om, at du dybest set er afhængig af, hvordan andre mennesker opfatter dig.
Du kan også være en af dem, der har den holdning, at ’sådan er du og du vil ikke undskylde for den, du er.’ Det kan både være et udtryk for en stor selvsikkerhed, og et stort selvværd – og det er en god ting. Men det kan også blive for meget, hvis du stædigt holder fast i, at alt hvad du gør er rigtigt – for vi fejler alle sammen, selv du – og det er du nødt til at erkende og lære af. Ellers kommer du aldrig videre.
Når du har lært at erkende dine fejl, skal du til at øve dig i at sige undskyld. Bid skammen og stoltheden i dig og få sagt det lille ord, når du ved, det er nødvendigt. Du kan også prøve at føre en lille undskyldningsdagbog, hvor du hver dag eller måske bare en gang om ugen noterer ned, hvornår du burde have sagt undskyld, til hvem og hvorfor. Derefter kan du prøve at lave en liste med de gode ting, der kunne komme ud af, at du får sagt det lille ord – for eksempel, at I får talt om, hvor nært I skal tage det, I siger til hinanden, eller at du får lettet dit hjerte og får de ting ud af systemet, som du ellers vil gå og slå dig selv oven i hovedet med.

Hvis du siger for meget undskyld:
Siger du undskyld, hver gang nogen har en holdning, der er forskellig fra din. Undskylder du for din politiske overbevisning, din boligindretning, dit tøj, din kogekunst og alt muligt andet – så skal du til at tænke dig om.
”Hvis du undskylder for meget, giver du udtryk for, at du ikke selv føler, du har ret til at være her. Og det er belastende for de mennesker, der er omkring dig,” siger Claus Verner Nielsen.
Det handler alt sammen om dit selvværd. Når du undskylder hele tiden, gør du det, fordi du ikke tror nok på dig selv. Det kan komme af, at dine forældre måske ikke roste dig nok, at du har følt, at de ting du gjorde aldrig var godt nok eller at du er bange for at blive udstødt – og så undskylder du for at komme kritik og skældud i forkøbet. Og det er dræbende både for dit eget i forvejen lave selvværd og for dit og andres humør. Ofte smitter din egen opfattelse af dig selv også af på dem, du omgås med – så når du ikke føler, du har ret til at være i denne verden på den måde, du er, så vil andre højst sandsynligt mene det samme. Prøv at tro på dig selv. Vi har alle lov til at være her, og vi er forskellige og unikke og har alle sammen kvaliteter. Det har du også. Find dem, tro på dem – og gem undskyldningerne til de virkelig er nødvendige.